Kæledyr påvirker danskernes valg af ferie

Danskernes kæledyr spiller en væsentlig rolle, når sommerferien skal planlægges. En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at 35 procent af hundeejerne i større eller mindre grad lader hunden påvirke deres ferie- og rejsevalg.
Ifølge undersøgelsen går nogle hundeejere på kompromis med ferien for at kunne tage hunden med, mens andre vælger destinationer, hvor kæledyr er velkomne, eller helt undlader at rejse.
Marketingchef hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers, mener, at udviklingen afspejler kæledyrenes rolle i familien.
”Vores kæledyr er blevet en naturlig del af familien, og derfor er det ikke overraskende, at mange planlægger ferien med dyrets behov i centrum. For mange handler det om at finde destinationer, hvor hele familien – inklusive den firbenede – kan være med.”
Katteejere lader i mindre grad ferien påvirke af deres dyr. Her vælger de fleste i stedet at få katten passet, uden at det ændrer rejseplanerne. Undersøgelsen peger desuden på, at yngre kæledyrsejere oftere tilpasser ferien efter deres dyr end ældre.
Faktaboks
- 35 procent af hundeejerne lader i større eller mindre grad hunden påvirke deres ferie- og rejsevalg.
- 77 procent af katteejerne får passet deres kat, uden at det ændrer ferieplanerne.
- 67 procent af alle kæledyrsejere arrangerer pasning uden, at det påvirker deres rejser.
- Kæledyrsejere mellem 18 og 39 år er mest tilbøjelige til at tilpasse ferien efter deres dyr.
- Undersøgelsen blev gennemført af Xtreme for Agria Dyreforsikring i november 2025 blandt 406 hundeejere og 405 katteejere.






Accepter kun nødvendige cookies